søndag den 12. oktober 2014
"Skyggedrengen" af Carl-Johan Vallgren
Handling - forlagets beskrivelse:
Sommeren 1970 forsvinder en lille dreng fra en tunnelbanestation i Stockholm. En fremmed kvinde hjælper ham op ad trapperne - og væk er han. Mange år senere forsvinder også drengens bror, Joel Klingberg.
Joels kone henvender sig til Danny Katz, Joels gamle soldaterkommerat, et sprog- og computergeni med en blakket fortid, og beder ham om hjælp. Katz har brug for pengene og går med til at forsøge at finde Joel, men opdager snart, at der er mange hemmeligheder i den rige og mægtige Klingberg-familie.
Til sidst har Katz intet andet valg end at tage til Den Dominikanske Republik, hvor grunden til Klingberg-familiens formue blev lagt, til et sted, der er præget af historien, kolonumagten og slavehandlen, af folkelige overtro og vold.
Anmeldelse:
Dette er Carl-Johan Vallgrens første krimi om Katz, som er et computer- og sprog-geni og som har en fortid som stofmisbruger. Egentlig en ret sær sammenblanding. Computer- og sprog-geni-delen anvendes ikke ret meget i bogen og hans fortid som stofmisbruger virker noget urealistisk. Katz bliver kontaktet af en hustru til den forsvundne Joel Klingberg, som ønsker, at han skal hjælpe hende med at finde ham. Og jagten sætter ind.
Bogen har fået utrolig gode anmeldelser, især i den svenske presse, som beskriver bogen som en "pageturner", "djævelsk spændende" og "kvalitetsthriller". Men jeg er desværre ikke helt så overbevist.
Sproget i bogen er godt og men jeg bliver aldrig rigtig fanget af handlingen, som er lidt rodet. Det er ligeledes rodet, at forfatteren ofte starter en afsnit med "hun gjorde..." eller "han sagde...", men der gik ofte et godt stykke ind i afsnittet for at finde ud af hvilken "hun " eller "han", der er tale om. Der var spændende elementer i bogen, men desværre blev jeg ikke rigtig fanget.
Abonner på:
Opslag (Atom)