Handlingen - Forlagets beskrivelse:
Frank Makcey er weekendfar, arbejdsnarkoman og chef i undercoverafdelingen ved Dublins politi. I mere end tyve år har han holdt sig langt væk fra sit gamle nabolag Faithful Place, langt væk fra en alkoholiseret og voldelig far, en furie af en mor, og tre søskende, der aldrig rigtig har klaret sig.
En aften ringer Franks søster og fortæller, at Rosie Dalys kuffert er dukket op. Rosie var Franks ungdomskæreste. Hun svigtede ham den nat, hvor de sammen skulle være flygtet til England, væk fra en forudsigelig fremtid på bunden af Dublins sociale hierarki. Men Rosie kom aldrig som aftalt den nat. Det gør hun - indemuret i en kælder kun få husnumre fra det sted, hvor Frank ventede forgæves den fatale nat for toogtyve år tidligere.
Nu tvinges Frank tilbage til barndommens gade - og på genopdagelse i sin egen familiehistorie - både den, der var og den, der er nu.

Anmeldelse:
Jeg har ikke tidligere læst noget af Tana French - men det bliver forhåbentlig heller ikke sidste bog jeg læser fra hendes hånd.
Tana French skriver med sikker hånd om druk, vold og magt og hvad en barndom i sådan et miljø gør ved mennesker. Jeg ser tydeligt for mig gaden, husene og personerne i historien. Tana beskriver det overbevisende og sandfærdigt. Det er sort og dystert uden at det bliver for meget.
Og historien er god! Frank venter forgæves på sin kæreste for at flygte sammen fra den dystre gade og barndom. Hun dukker ikke op, men Frank flygter alligevel. 22 år senere dukker først hendes kuffert op og kort efter hendes lig - eller resterne af det. Som politimand og forsmået kæreste søger Frank nu en forklaring på begivenhederne for 22 år siden. Det går langsomt op for Frank hvad der er sket. Jeg gættede meget tidligt i bogen hvem der stod bag, men jeg gættede ikke rigtigt ift motivet. Og det gjorde ikke spor, at jeg havde luret gerningsmanden. Tilgengæld giver bogen langsomt et billede af en forfærdelig barndom og hvilke rammer, der egentlig skabte grobund for begivenhederne.
Sproget i bogen er meget præget af det grimme sprog, der findes i sådanne miljøer med hobevis af bandeord og slang. Det generer mig nu ikke, men jeg synes simpel hen ikke oversættelserne er gode nok. Oversætteren bruger ret sære danske ord som "oggenok", "Mr Overnosser", "spassernarre", "hunderhoveder", "sinkadusen" og "skidespræller". Når det er sagt, så er Tana's skrivestil også lidt speciel. Hun bruger f.eks meget at skrive "Jeg sagde: "...", som nærmest er manuskrift-agtigt. Hun bruger også halve gentagelser i sætninger så som "Han er helt ødelagt, er Darren". Når man lige har vænnet sig til det sproglige i bogen, så glider siderne af sig selv. Jeg var godt underholdt.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar