Viser opslag med etiketten Amerikanske krimier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Amerikanske krimier. Vis alle opslag
lørdag den 3. januar 2015
"Dødsshowet" af Chris Carter
Jeg beklager meget, at der har været så stille på bloggen - normalt læser jeg mange flere bøger. Men jeg er startet nyt arbejde og der har været så meget arbejde og arbejds-relateret læsestof fra starten af, så jeg har måtte prioritere det. Men her kommer første anmeldelse her i 2015.
Handling - forlagets beskrivelse:
Kriminalassistent Robert Hunter fra los Angeles-politiets specialdrabsafdeling får en anonym opringning, der beder ham gå til en bestemt internetadresse - en privat udsendelse. Hunter logger på, og en forestilling kun beregnet for ham begynder straks.
Tvunget til at foretage et kvalmende valg må Hunter sidde og se på, mens et uidentificeret offer bliver torteret og myrdet live på internettet.
Før Hunter og hans makker Garcia overhovedet når at komme i gang med efterforskningen, får Hunter en ny opringning. En ny internetadresse. Et nyt offer. Men denne gang har morderen opgraderet sit spil....
Anmeldelse:
Og så er man da lige i gang!! "Dødsshowet" er Chris Carters 5. krimi og starter kvalmt og hæsblæsende som i hans øvrige bøger. Hovedpersonen Robert Hunter arbejder som kriminalassistent i en specialenhed for særlig sadistiske og brutale gerningsmænd. Han har en ph.d i kriminel adfærdsanalyse og biopsykologi og dette gør, at han netop arbejder med disse særligt psykopatiske mordere.
Og man skal ikke være en sart sjæl for at læse Chris Carters bøger, der ofte er ret detaljeret beskrevet og mordene er ret voldsomme. Men det bliver aldrig "splatter"-agtigt. Forfatteren Chris Carter, der har studeret psykolgi og kriminel adfærd og arbejdet tæt sammen med serie- og massemordere, formår at fortælle sine syge historier med en bragende god overbevisning.
I "Dødsshowet" sker en række mord ved direkte optagelser, der sendes ud på internettet - udsendt af en snug (og psykopatisk) morder. Morderen lægger endda spor ud, som de to kriminal-assistenter Robert Hunter og hans makker Carlos Garcia, til at starte med ikke kan koble til opklaringen. Mordene er konstruerede og starter med tortur, som ender i døden. Ja, det er ikke for sarte sjæle.
Men det er godt! Plottet er glimrende, og selvom opklaringen kommer lidt pludseligt til den garvede Robert Hunter, så bliver slutningen hæsblæsende. Morderens plan er gennemtænkt ned i mindste detalje - selv til slut.
Chris Carter skriver godt og formår at gyse, skræmme og holde sine læsere vågne. Han formår at drage det psykologiske spil og tankespind ind i hans romaner på en måde, så man egentlig godt fornemmer, at selvom det er grotesk, så findes denne slags mennersker rent faktisk. Uhyggeligt!
Øvrige bøger af Chris Carter er: "Krucifiks moderen" (1), "Bødlen" (2), "Stalkeren" (3) og "Dødens kunstner" (4).
mandag den 25. august 2014
"Vidnet" af Nora Roberts
Handling - forlagets beskrivelse:
Elizabeth er datter af en kontrollerende og følelseskold mor. En aften slår hun sig for alvor løs og drikker sig fuld på en natklub. Her støder hun ind i en tiltrækkende, mystisk mand, der forfører hende ud i et øde beliggende hus. Begivenhederne derefter kommer til at ændre hendes liv for altid.
12 år senere, i en lille by i det naturskønne Arkansas, har en kvinde ved navn Abigail Lowery slået sig ned på en isoleret plet i udkanten af byen. Hun holder sig helst for sig selv, hendes hus er en fæstning af alarmer, sikkerhedsudstyr og skydevåben, og eneste selskab er den trofaste vagthund, Bert. Abigails reserverede væsen vækker opmærksomhed hos byens politikommissær Brooks Gleason. Han sætter sig for at finde ud af mere om Abigail. Hvad er det, Abigail frygter, og hvordan kan Brooks beskytte hende?
Anmeldelse:
Dette er første bog jeg læser af den ellers kendte og succesfulde amerikanske forfatter Nora Roberts. Hun har udgivet mere end 200 bøger og tilsyneladende ender mange af hendes bøger altid på New York Times bestsellerliste. Så det er egentlig imponerende, at jeg ikke har læst noget af hende noget før.
"Vidnet" er ikke en helt almindelig krimi med et (eller flere mord) og en opklaring man følger. Dette er mere en kærlighedsroman, hvor den følelsesmæssigt ødelagte Elisabeth under dæknavnet Abigail forelsker sig i Brooks, der er politichef i den by hun har søgt tilflugt til. Beskrivelserne af den ødelagte kvinde, hendes møde med Brooks og landsby-miljøet og den forelskelse hun ikke vil have, er rigtig gode. Men det ville være en overdrivelse at kalde det en krimi. Der er flere passager med beskrivelser af nogle kriminelle handlinger i landsbyen, som ingen relation ellers har til historien. Til gengæld er der ikke brugt meget tid og plads på den sidste del af bogen, som ellers kunne have været lavet meget mere spændende og intens. Bogen er klart underholdende og er godt skrevet, men jeg manglede en større og mere spændende afslutning, samt lidt mindre "midte" i historien.
Abonner på:
Opslag (Atom)

