"En torn i øjet" af Julie Hastrup

Handlingen - Forlagets beskrivelse:

En lun sommernat cykler den unge, kønne Anna Gudbergsen hjemad gennem skoven efter en aften i byen med vennerne. Men Anna når aldrig hjem. Næste morgen bliver hun fundet brutalt myrdet i skovbrynet.

Rebekka Holm fra Rigspolitiets Rejsehold bliver sendt til Ringkøbing - den by, hun flygtede fra, da hun var nitten, og som hun ikke har sat sine ben i siden. Sammen med efterforskeren Michael Bertelsen fra det lokale politi hvirvles hun ind i et spind af løgne, svig og bedrag. Er det samme morder, der er på spil som for tyve år siden, hvor en anden ung kvinde blev dræbt? Et mord, der aldrig blev opklaret.

Anmeldelse:

Jeg har længe gerne ville begynde at læse nogle af Julie Hastrups bøger, da jeg har hørt godt om disse. Så jeg gik i krig med den første i hendes krimiserie om Rebekka Holm.

Bogen er en ret klassisk "femi-krimi" med et mord, en kvindelig efterforsker, spor og flere mulige gerningsmænd, som giver læseren mulighed for at gætte med. Det er velskrevet og en god fortælling med et godt plot, der trods afstikkere mod Stockholm ender med at sporene alle ender i Ringkøbing. Der er dog visse passager, hvor det er ret forudsigeligt hvad der vil ske.

Julie Hastrup skriver godt og man befinder sig godt med hendes beskrivelser af både mordets brutalitet, men også dagligdags banaliteter som kaffe, mad og omgivelser. Det gør, at man drages godt ind i historien og rigtig gerne vil læse videre.

Sideløbende med mordgåden, inddrages læseren også i hvorfor Rebekka Holm har så svært ved at komme tilbage til barndommens fødeby. Via de kursiverede indlæg øges forståelsen for barndommens traumer i stigende takt med spændingen i mord-gåden. Beskrivelserne af barndommen er barske og modbydelige. Det giver læseren er god start på at lære Rebekka Holm at kende og ikke mindst en forståelse for hvorfor hun har et afmålt forhold til familien.

Bogen er god og letlæselig uden at være revolutionerende, men har den har givet mig en klar lyst til at læse de næste bøger i serien.  

"Den tredje stemme" af Cilla og Rolf Börjlind

Handlingen - Forlagets beskrivelse:

I Marseille finder man en kvindes parterede lig. Kvinden arbejdede tidligere som Target Girl for en knivkaster i et cirkus. Tom Stilton, svensk ekspolitimand og skæv eksistens, har en ven, som kendte kvinden. Sammen tager de til Frankrig for at undersøge, hvad der ligger bag det brutale mord.

I Stockholm kommer en ung pige hjem og finder sin far hængt i dagligstuen. Noget tyder på, at det er tale om et fingeret selvmord. Faren arbejdede i toldvæsenet og efterforskede en stor sag om narkosmugling.

Olivia er blevet færdig på Politiskolen, men har ikke besluttet, hvad hun vil med sit liv. Ufrivilligt drages hun ind i sagen om den døde far, og her opdager hun en forbindelse til mordet i Marseille. Tom og Olivia er ikke længere på talefod. Men nu er de nødt til at arbejde sammen.

Anmeldelse:

Cilla og Rolf Börjlinds har skrevet en god og velfungerende krimi. Der er flere tråde tilbage til deres første krimi "Springflod", som jeg har læst for meget længe siden, men hvor jeg ikke helt husker detaljerne.

Hovedpersonerne i forfatterparrets bøger er usædvanlige: Olivia, som den lidt eksotiske kvinde, nyuddannet, men endnu ikke besluttet på hvad hun vil med sit liv. Hun har gode politimæssige egenskaber, som mon ikke, at det er det det i sidste ende ender med. Tom Stilton, hvis navn hele tiden minder mig om engelsk blåskimmelost, er ret usædvanlig eftersom han gennem noget tid har været hjemløs. Nu bor han dog på en husbåd. Hvordan og hvorfor Tom endte som hjemløs får man forklaringen på til slut i bogen. Og Mette, som er efterforskningsleder, der udviser styrke og klogskab, men som nærmer sig pensionen og med alderen visse begrænsninger. Selvom karakterne i bogen er atypiske og næppe ville findes i virkeligheden, finder man sig alligevel godt tilrette med de spændende personer - og deres historier.

Der sker flere mord - dels af kvinden i Marseille og dels manden i Stockholm. Historierne bag ligger langt fra hinanden og umiddelbart er forbindelsen ikke nem at få øje på. Der går også ganske lang tid inden trådene forbindes i bogen. Men plottet er godt, bogen har flere spændende momenter og ikke mindst overraskes man også løbende. Derudover er bogen nogen steder helt "eventyrlig" i beskrivelserne af knivkasteren og hans kone.

Bogen er velskrevet og spændende, men jeg irriteres desværre over, at der er sne, så tung regn, så sne, så regn og til sidst sne. Ja, det sker nu og da i virkeligheden, men det forekommer mig, at det tilfældigvis sner der hvor forfatterne har brug for "spor i sneen"! Det ødelægger dog slet ikke bogen som helhed, som jeg synes var rigtig god og underholdende og jeg glæder mig til næste bog i rækken.

 

"Pigerne fra Englandsbåden" af Lone Theils

Handlingen - Forlagets beskrivelse:

To danske piger forsvant sporløst på Englandsbåden i 1985. Mange år senere dukker et foto af dem op i en gammel kuffert hos en markandiser i den engelske kystby Brine. Journalist Nora Sand, som arbejder i London for det danske blad Globalt, graver i historien og tager til Danmark for at undersøge pigernes brogede baggund på en ugdomsinstitution. Snart Nora begynder pludselig at frygte for sit eget liv.

 

Anmeldelse:

Journalisten Nora Sand samler på gamle kufferter, så da hun finder endnu en hos en marskandiser køber hun den. Da hun kommer hjem falder nogle billeder af piger ud af foret i kufferten. Det ene af dem genkender hun som sagen om de fosvundne piger fra Englandsbåden. Hun beder sin chef om at bore i historien, så hun kan skrive om det i det blad hun er journalist på.

Herefter ledes man igennem det ene spor efter det andet. Nogle ender blindt, andre åbner op for nye spor. Et spor leder til den hårdkogte seriemorder Bill Hix, som har myrdet massevis af kvinder - og muligvis har mere på samvittigheden.

Det var med skepsis at jeg kastede mig over Lone Theils krimi "Pigerne fra Englandsbåden", da jeg ikke altid synes, at krimier med journalister som hovedrolle-indehaveren er så vellykkede. Men den fordom har jeg måtte sluge.

Historien fungerer rigtig godt. Jeg kan godt lide forfølgelsen af spor efter spor, som i sig selv ikke er fyldt med mord eller andre krimi-intriger, men som alligevel er spændende fortalt. Bogen slutter af i et hæsblæsende tempo, der binder sporene sammen og opklarer hvad der skete med de to piger.

Lone Theils skriver fantastisk godt og medrivende. Hun har en fortælle-stil som gør at selv de mest trivielle detaljer får liv og interesse. Hun har en dejlig humor, som giver bogen en skøn ekstra dimension. Jeg får faktisk følelsen af at Lone Theils kunne have skrevet  om hvad som helst - og jeg ville stadig føle mig underholdt. Lone Theils er journalist og "Pigerne fra Englandsbåden" er hendes først roman. Jeg håber, at der kommer flere.

"Løbende tjener" af Dennis Jürgensen

Handlingen - Forlagets beskrivelse:

Frans Jessen har skabt en milliardforretning med sine designersmykker. Efter en omfatende sag om ophavsreten finds den ene af de involverede parter myrdet på makaber vis, og jagten begynder på en skånselsløs morder.

I spidsen for efterforskningen står den erfarne Roland Triel fra Politigården i København.

Triel lider under en personlig tragedie. For få år siden blev hans kone brutalt myrdet i deres hje, og hans 13-årige datter mishandlet. Sangen er aldrig opklaret, og Triel er besat af tanken om at finde den skyldige.

Midt i arbejdet med den aktuelle drassag giver Triels kones morder uventet livstegn fra sig. Efterforsnkningslederen hvivles nu ins i et mørkt psykologisk spil med den forbryder, han vil gøre alt for at fange.

 

Anmeldelse:

Dennis Jürgensen kendes nok bedst som børn- og ungdomsforfatter og jeg husker selv tydeligt, at en af de første bøger jeg læste netop var fra Dennis Jürgensen: "Kærlighed ved første hik". Nu har han begået en voksen-krimi, som er det planlagte første bind i en serie om efterforskningslederen Roland Triel i hovedrollen.

 

Designersmykkerne "Løbende tjener" er en kæmpe succes og Frans Jessen tjener styrtende med penge på dem. Desværre har han netop været i strid med to af hans tidligere venner i en sag om ophavsretten til designet. En dag findes en af disse tidligere venner myrdet og han selv udsættes for et overfald på en løbetur, hvor hans hund også dræbes på bestialsk vis.

 

Dette er starten på en utrolig spændende jagt på en ualmindelig koldblodig og snedig morder, der har et helt bestemt mål - som ingen slipper levende fra at stille sig i vejen for! Hvorfor jages disse tre personer og hvem står bag disse uhyrlige forbrydelser?

 

Sideløbende med den egentlige historie følger man også den tragedie som Roland Triel har i sit private liv med en myrdet kone. En datter, som var vidne til mordet og ikke har sagt et ord siden. En morder, der stadig er løs og som pludselig begynder at sende små signaler til Roland igen. Han er opsat på at finde morderen, selvom han ikke selv må efterforske denne sag.

 

Jeg er meget begejstret for denne bog. Det er en  virkelig god historie, som rummer interessante personer og masser af intens spænding. Jeg blev meget hurtigt grebet af bogen og siderne vendte sig selv! Dennis Jürgensen skriver også livligt og humoristisk, men indimellem forfladiger jargonen sproget lidt.

 

Jeg glæder mig meget til at følge Roland Triel og til den næste bog i rækken.

"Den stumme pige" af Hjorth Rosenfeldt

Handlingen - Forlagets beskrivelse:

Kriminalpsykolog Sebastian Bergman er tilbage - lige så arrogant, provokerende og uimodståelig som altid. Manden, som kollegaerne hader, og forbryderne frygter.

Carlsten-familien bliver brutalt myrdet. Politiet finder hurtigt en mistænkt, men beviserne er for svage til at få ham fængslet, og Rejseholdet bliver tilkaldt for at overtage efterforskningen.

Det går hurtigt op for Sebastian Bergman og Rejseholdet, at der har været et vidne til mordene, for familiens 10-årige kusine, Nicole, er væk. Alt tyder på, at hun er forsvundet ind i skoven, hvor hendes chance for at overleve er minimal, og derfor beder politiet offentligheden om hjælp. Vel vidende at de samtidig advarer morderen om, at der er et vidne.

Sebastian finder Nicole i live. Hun knytter sig hurtigt til ham, men selv om hun genforenes med sin mor, er hun så traumatiseret, at hun nægter at tale. Men hun tegner. Frygtindgydende tegninger.

Mødet med Nicole og hendes mor vækker minder om en tid i Sebastians liv, som han allerhelst vil glemme. Også i forholdet til dem har han vanen tro svært ved at trække grænsen mellem arbejde og privatliv...
 

Anmeldelse:

Jeg har også læst de øvrige 3 bøger af Hjorth & Rosenfeldt: "Mander der ikke var morder", "Disciplen" og "Fjeldgraven" og jeg er ret begejstret for deres bøger. Og det er jeg også for "Den stumme pige".

I "Den stumme pige" myrdes en helt almindelig familie. Brutalt og koldblodigt. Rejseholdet og den arrogante Sebastian Bergman involveres, da man finder ud af, at en lille pige har været vidne til uhyrlighederne. Og starter jagten på morderen, men også morderens jagt på pigen!

Det er en spændende krimi, som også rummer gode overraskende handlings-ændringer. Og guskelov for det. For jeg synes faktisk at forlagsbeskivelsen afsløre lidt for meget af handlingen. Jeg synes godt, at den kunne have rummet færre detaljer, så læseoplevelsen og overraskelserne havde været flere.

Jeg er vild med persongalleriet, som man følger fra de forrige bøger. Og også her sker der overraskelser f.eks. ift efterforskeren Billy. Sebastian Bergman er stadig lige fræk og arrogant, men via interaktionen med vidnet Nicole og hendes mor ses også en blødere side, som klær ham. Vanja ved stadig ikke, at Sebastian er hendes far, men med hendes arrogance er der ingen tvivl om at hun slægter hun sin far på.

Jeg kan godt lide fortælle-stilen, selve historien og de side-historier der er i bogen. Det gør det til en dejlig krimi at læse - siderne vender sig selv. Og med slutningen er der ingen tvivl om at der kommer en efterfølger. Og den vil jeg glæde mig til.
 

"Offer uden ansigt" af Stefan Ahnhem

Handlingen - Forlagets beskrivelse:

En lærer bliver fundet myrdet i sløjdlokalet. Ved siden af liget ligger et gammelt klassebillede, hvor hans ansigt er krydset over. Fabian Risk, der arbejder hos politiet i Helsingborg, er en af offerets gamle klassekammerater, og han bliver draget ind i arbejdet med sagen.

Snart står det klart, at gerningsmanden har flere ofre på sin liste. Hvem bliver den næste? 

Anmeldelse:

"Offer uden ansigt" er Stefan Ahnhems debut roman og sikke en debut! Stefan Ahnhem er kendt som manuskriftforfatter på en række film og tv-serier, men nu også som krimi forfatter. Og han gør det rigtig godt i sin debut roman.

Bogen starter som så mange andre med et mord - en mand får hænderne savet af og bliver anbragt i et sløjdlokale. Morderen har lagt et klassebillede ved liget og ret hurtigt ledes efterforskningen i den retning. Efterforskeren Fabian Risk, der netop er flyttet til Helsingborg i Sydsverige, har gået i denne klasse og selvom han har ferie fra sit nye job i Helsingborg, drages han med det samme ind i efterforskningen af mordene.

Og der støder flere spektakulære mord på klassekammeraterne til. Der tegner sig hurtigt et billede af motiv og morder og på et tidspunkt tænker jeg, at det bliver svært at holde tempo og gejst i fortællingen, når man så tidligt kender til "historien". Men der bliver man så snydt! Bogen tager en drejning og holder absolut tempo til sidste sider, hvilket gør den utrolig spændende.  

Stefan Ahnhem skriver godt og tempofyldt og han formår at lave små spændings-elementer flere steder i historien. Plottet er godt og spændende og mange tråde bindes sammen til slut. Personskildringerne er troværdige, men til tider lidt kliche-agtige (findes der politimænd overhovedet politimænd der ikke har problemer med ægteskabet?). Bogen skildre også temaer som mobning, ensomhed og teenage-udfordringer. Altsammen tråde der er med til at spinde historien sammen.

Utrolig spændende bog, som varmt kan abefales. Jeg ser frem til flere bøger fra Stefan Ahnhem.   

 

"Tilbage til Faithful Place" af Tana French

Handlingen - Forlagets beskrivelse:

Frank Makcey er weekendfar, arbejdsnarkoman og chef i undercoverafdelingen ved Dublins politi. I mere end tyve år har han holdt sig langt væk fra sit gamle nabolag Faithful Place, langt væk fra en alkoholiseret og voldelig far, en furie af en mor, og tre søskende, der aldrig rigtig har klaret sig.

En aften ringer Franks søster og fortæller, at Rosie Dalys kuffert er dukket op. Rosie var Franks ungdomskæreste. Hun svigtede ham den nat, hvor de sammen skulle være flygtet til England, væk fra en forudsigelig fremtid på bunden af Dublins sociale hierarki. Men Rosie kom aldrig som aftalt den nat. Det gør hun - indemuret i en kælder kun få husnumre fra det sted, hvor Frank ventede forgæves den fatale nat for toogtyve år tidligere.

Nu tvinges Frank tilbage til barndommens gade - og på genopdagelse i sin egen familiehistorie - både den, der var og den, der er nu.  

Anmeldelse:

Jeg har ikke tidligere læst noget af Tana French - men det bliver forhåbentlig heller ikke sidste bog jeg læser fra hendes hånd.

Tana French skriver med sikker hånd om druk, vold og magt og hvad en barndom i sådan et miljø gør ved mennesker. Jeg ser tydeligt for mig gaden, husene og personerne i historien. Tana beskriver det overbevisende og sandfærdigt. Det er sort og dystert uden at det bliver for meget.

Og historien er god! Frank venter forgæves på sin kæreste for at flygte sammen fra den dystre gade og barndom. Hun dukker ikke op, men Frank flygter alligevel. 22 år senere dukker først hendes kuffert op og kort efter hendes lig - eller resterne af det. Som politimand og forsmået kæreste søger Frank nu en forklaring på begivenhederne for 22 år siden. Det går langsomt op for Frank hvad der er sket. Jeg gættede meget tidligt i bogen hvem der stod bag, men jeg gættede ikke rigtigt ift motivet. Og det gjorde ikke spor, at jeg havde luret gerningsmanden. Tilgengæld giver bogen langsomt et billede af en forfærdelig barndom og hvilke rammer, der egentlig skabte grobund for begivenhederne.

Sproget i bogen er meget præget af det grimme sprog, der findes i sådanne miljøer med hobevis af bandeord og slang. Det generer mig nu ikke, men jeg synes simpel hen ikke oversættelserne er gode nok. Oversætteren bruger ret sære danske ord som "oggenok", "Mr Overnosser", "spassernarre", "hunderhoveder", "sinkadusen" og "skidespræller". Når det er sagt, så er Tana's skrivestil  også lidt speciel. Hun bruger f.eks meget at skrive "Jeg sagde: "...", som nærmest er manuskrift-agtigt. Hun bruger også halve gentagelser i sætninger så som "Han er helt ødelagt, er Darren". Når man lige har vænnet sig til det sproglige i bogen, så glider siderne af sig selv. Jeg var godt underholdt.